Nye ristedesigns


Ny serie afløbsriste i former og mønstre, der passer til ethvert badeværelse.

Tilpas afløbets design
Traditionelt har badeværelsets gulvafløb været en firkantet rist med firkantede huller. Men nu har BLÜCHER udvidet serien af afløbsriste og leverer nu ud over den traditionelle rist seks nye serier ristemønstre til gulvafløb. Det giver mulighed for at tilpasse afløbets design til baderummets øvrige inventar, uanset om man ønsker enkel minimalisme eller rustikke mønstre. I alle serier findes firkantede, trekantede og aflange riste i rustfrit stål.

Storbynavne
De seks serier er opkaldt efter storbyer: Minimalistiske COPENHAGEN, Moderne OSLO, Trendy NEW YORK, Rå DETROIT, Klassiske ATHENS og Praktiske VIENNA

Populære hos arkitekter
De nye typer afløb er hurtigt blevet populære hos både private boligejere og i boligforeninger, hvor bl.a. Vendia-Huset A/S, Benée Huse A/S og Ringkøbing Boligforening har valgt at bruge trekantede afløb og WaterLine baderumsrender i deres byggerier. Også M2 A/S har valgt WaterLine baderumsrender til det topmoderne boligbyggeri ved den nyanlagte Fuglsang Sø ved Herning.